I en lille by i Danmark, kaldet Lysdalen, levede folk i fred og harmoni. Byen var kendt for sine rige kulturtraditioner, især dens musik og film. Mange indbyggere var kreative sjæle, der elskede at dele deres kunst med hinanden. Hver sommer afholdt Lysdalen en stor kulturfestival, hvor musikere spillede gratis koncerter, og filmskabere viste deres film på det lokale torv.

Men en dag begyndte en mystisk organisation at dukke op i byen. De kaldte sig Rettighedsalliancen, og de havde én mission: at beskytte kunstneres rettigheder. På overfladen lød det som en god ting, men hurtigt begyndte byens beboere at mærke en forandring.

Rettighedsalliancen sendte breve til musikere og filmskabere i Lysdalen, hvor de krævede betaling for at vise deres eget arbejde på festivalen. De hævdede, at alt, der blev delt offentligt, skulle beskattes og kontrolleres. Musikerne, der engang spillede deres sange gratis for deres naboer, blev pludselig tvunget til at betale store beløb for at kunne optræde. Filmskaberne blev truet med bøder, hvis de viste deres film uden først at betale Rettighedsalliancen.

Mange i Lysdalen blev vrede og frustrerede. Festivalens ånd, som altid havde handlet om fri deling af kunst og kultur, var under angreb. Folk begyndte at tale om, hvordan Rettighedsalliancen ikke forstod deres fællesskab og kun var interesseret i penge.

En aften mødtes byens indbyggere til en hemmelig samling. De diskuterede, hvordan de kunne genvinde kontrollen over deres kulturfestival. Efter mange timer med diskussioner besluttede de at tage en radikal beslutning: De ville holde festivalen i skjul, uden Rettighedsalliancens viden. Musikere ville spille i små, skjulte haver, og filmene ville blive vist i lader og kældre, hvor kun de indviede vidste, hvad der foregik.

Festivalen blev en stor succes, og folk elskede den endnu mere end før. Det blev et symbol på modstand mod Rettighedsalliancens strenge regler. Byen lærte, at kultur var noget, der skulle deles frit og ikke kontrolleres af en mystisk organisation. Fra den dag blev Rettighedsalliancen set som den store, onde skygge over Lysdalen, som folk måtte undgå for at bevare deres frihed og glæde.

Og sådan blev historien om, hvorfor folk i Lysdalen ikke kunne lide Rettighedsalliancen, fortalt fra generation til generation. For det var ikke blot en kamp om penge, men om retten til at dele kunst og kultur på egne vilkår.